
Advokat Ikast
Gennem en årrække er BALE Advokatfirma vokset, og i 2026 er der åbnet kontor i Mariannes hjemby, Ikast.
BALE Advokatfirma har fortsat hovedkontor i Herning, og det er også i Herning, at hovedparten af vores møder fremadrettet afvikles. Her har vi vores bibliotek, adgang til vores arkiver osv. Men der er borgere, der ikke har mulighed for at komme til Herning, og de skal naturligvis ikke af den grund være afskåret fra at få juridisk hjælp. Derfor ønsker vi at kunne betjene klienter rundt omkring i lokalsamfundene – i Skovlund, Nørre Snede og Ikast – ligesom vi med jævne mellemrum kører ud til borgere på deres private adresser.
Kontoret i Ikast finder I hos AVISEN på Strøget 38-40.
Med faciliteterne i Ikast får vi endnu bedre mulighed for at være tæt på de mennesker, vi hjælper – også når de ikke har mulighed for at komme til vores kontor i Herning, eller når vi ganske enkelt har pladsmangel i Herning. I dødsboer med et tocifret antal arvinger giver de nye mødefaciliteter i Ikast os flere muligheder for at samle alle omkring ét bord.
BALE Advokatfirma er spidskompetent indenfor familie- og arveretten – vi arbejder med skatteoptimerende ægtepagter, generationsskifter, samejeoverenskomster, skilsmisser, børnesager, arv og testamente, private skifter af dødsboer, bobestyrerbehandling og fremtidsfuldmagter.
Møder bookes ved henvendelse på tlf. 70 20 71 19 eller mail til mail@bale.dk.






