Mange danskere har ikke taget stilling til, hvad der skal ske med deres formue, når de går bort. Faktisk har mindre end 40% af den danske befolkning oprettet et testamente.
Uden et testamente bestemmer arveloven, hvordan dine værdier, når bortses fra dine pensioner, fordeles – og resultatet er ikke altid, som du måtte ønske. I denne artikel gennemgår vi de arveretlige regler, der træder i kraft, når der ikke foreligger et testamente.
Hvis du er gift og har børn
Er du gift og har børn, vil din ægtefælle arve halvdelen af din formue, mens dine børn deler den anden halvdel ligeligt mellem sig. Dette gælder uanset, om børnene er fra det nuværende ægteskab eller fra tidligere forhold.
Eksempel: Ægtefællerne Anders og Bente har to fælles børn, og Anders har desuden et barn fra et tidligere ægteskab. Hvis Anders dør uden at have oprettet testamente, vil Bente arve halvdelen af Anders’ formue, mens hans tre børn vil dele den anden halvdel ligeligt, så hvert barn får 1/6 af formuen.
Denne fordeling kan skabe udfordringer, særligt hvis størstedelen af formuen er bundet i fælles bolig eller virksomhed. Den efterladte ægtefælle kan risikere at skulle sælge boligen for at udbetale børnenes arv.
Hvis du er gift uden børn
Er du gift, men ikke har børn, vil din ægtefælle arve hele din formue. Når den sidste af jer går bort, vil midlerne blive fordelt med halvdelen til hver slægt.
Hvis du er ugift og har børn
Er du ikke gift, men har børn, vil dine børn arve hele din formue ligeligt fordelt mellem sig. Det gælder uanset, om du har levet i et fast parforhold eller ej.
Eksempel: Camilla er ikke gift med sin kæreste gennem 15 år, David. De har sammen to børn. Hvis Camilla dør uden at have oprettet testamente, vil hendes to børn arve alt, mens David ikke får noget af hendes formue – uanset hvor længe de har levet sammen.
Hvis du er ugift uden børn
Er du hverken gift eller har børn, vil dine forældre arve hele din formue med lige andele til mor og far. Er en af eller begge dine forældre ikke længere i live, går arven videre til dine søskende eller deres børn. Har du hverken forældre, søskende eller søskendes børn, går arven til dine bedsteforældre på både mors og fars side. Er de ikke længere i live, går arven til deres børn, altså dine onkler og tanter.
Samlevende par har ingen arveret
Det er vigtigt at understrege, at ugifte samlevende ikke har nogen automatisk arveret efter hinanden – uanset hvor længe de har været sammen eller om de har fælles børn. Området omkring arv og testamente er særligt vigtigt for ugifte samlevende, der bør sikre hinanden gennem et testamente.
Eksempel: Erik og Freja har boet sammen i 20 år, men har aldrig giftet sig. De har ingen børn sammen, men Freja har en søn fra et tidligere forhold. Hvis Erik dør uden testamente, har Freja ingen arveret, og hele Eriks formue vil gå til hans forældre eller andre slægtninge, selvom han måske ville have foretrukket, at Freja arvede.
Hvis din nærmeste familie er din fætter og kusine
I det sjældne tilfælde, hvor der ikke kan findes anden familie end fætre og kusiner, tilfalder formuen staten.
Særregler for ægtefæller
Ægtefæller har særlige rettigheder:
- Uskiftet bo: En efterlevende ægtefælle kan vælge at sidde i uskiftet bo med fælles livsarvinger (børn eller børnebørn). Det betyder, at arven først fordeles, når den efterlevende ægtefælle dør eller vælger at skifte. Dette kræver livsarvingernes samtykke, hvis der er tale om særbørn.
- Suppleringsarv: Hvis boet er af beskeden størrelse, har den efterlevende ægtefælle ret til at modtage værdier i alt inklusiv egne pensioner og aktiver for op til 850.000 kr. (2025-niveau), før der skiftes med øvrige arvinger.
- Særlige ejendele: Den efterlevende ægtefælle har ret til at udtage genstande, som er købt til hans eller hendes personlige brug, samt genstande, som har særlig tilknytning til ham eller hende.
Indbo og personlige ejendele
Indbo og personlige ejendele fordeles efter samme principper som den øvrige formue, men ofte vil man i praksis forsøge at lade ejendele med særlig affektionsværdi for bestemte personer tilfalde disse.
Skattemæssige konsekvenser
Arveafgiften, benævnt boafgift, afhænger af, hvem der arver:
- Ægtefæller er fritaget for afgift.
- Børn, stedbørn, børnebørn og forældre betaler 15% afgift af værdier over bundfradraget på 346.000 kr. (2025-niveau).
- Andre, herunder søskende og samlevere, betaler 36,25% i afgift.
Hvorfor oprette testamente?
Arvelovens regler er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med dine ønsker, særligt ikke hvis:
- Du ønsker at begunstige din samlever
- Du har en sammenbragt familie med særbørn
- Du vil sikre, at bestemte ejendele går til specifikke personer
- Du ønsker at tilgodese andre end dine nærmeste slægtninge
- Du vil sikre, at dine arvingers arv bliver deres særeje
- Du vil minimere arveafgiften
- Du ønsker at give til velgørende formål
Ved at oprette et testamente sikrer du, at dine ønsker bliver respekteret, og du kan skabe tryghed for dine efterladte ved at fjerne tvivl om, hvordan din formue skal fordeles.
Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig med at sikre, at dine værdier fordeles efter dine ønsker.