Skilsmissesæreje har været en af de mest anvendte særejeformer i Danmark, men i dag oprettes det sjældent som en selvstændig løsning. I stedet vælger mange at kombinere skilsmissesærejet med en særlig ordning ved dødsfald.
Skilsmissesæreje kan etableres på flere måder. Det kan bestemmes af en gavegiver i forbindelse med ydelsen af en gave, af en arvelader i et testamente eller af ægtefællerne selv ved oprettelse af en ægtepagt.
Den grundlæggende virkning af skilsmissesæreje er, at formuen holdes uden for bodelingen ved separation og skilsmisse. Ved dødsfald ophører skilsmissesærejet imidlertid, og formuen bliver til delingsformue.
Det betyder, at der ved et dødsfald indledningsvis foretages en økonomisk ligedeling af ægtefællernes værdier. Halvdelen af førstafdødes værdier tilfalder længstlevende ægtefælle som boslod, mens den anden halvdel indgår i dødsboet. Herefter fordeles dødsboet efter arvelovens regler eller efter et eventuelt testamente.
Hvis der ikke er oprettet testamente, arver længstlevende ægtefælle halvdelen af dødsboet efter arveloven. Resultatet bliver derfor, at længstlevende overfører 50% af sin formue til førstafdøde og modtager 50% af førstafdødes formue i boslodsudvekslingen. Derefter arver længstlevende 50% af dødsboet, mens de resterende 50 % tilfalder børnene.
Uventede konsekvenser ved dødsfald
Netop denne retsvirkning kommer bag på mange. Når skilsmissesæreje oprettes, er ønsket ofte at beskytte egne værdier ved en skilsmisse. Mange er derimod ikke opmærksomme på, at ordningen ved dødsfald medfører, at der skal boslodsudveksles.
Derfor anbefaler mange advokater i dag, at skilsmissesæreje ikke står alene men kombineres med en særlig ordning ved dødsfald. Det kan eksempelvis ske ved etablering af et ægtefællebegunstigende kombinationssæreje eller et arvingsbegunstigende kombinationssæreje.
Ved et arvingsbegunstigende kombinationssæreje udveksles der ikke boslodder ved dødsfald. Førstafdødes formue indgår derfor fuldt og helt i dødsboet, hvorefter længstlevende alene arver efter arvelovens regler eller efter et testamente.
Ønsker ægtefællerne, at en endnu større del af formuen skal tilfalde børnene, kan der samtidig oprettes et testamente, hvor længstlevendes arv reduceres til tvangsarven på 12,5 % af dødsboet. I nogle familier vælger ægtefællerne endvidere at indgå aftale om et helt eller delvist arveafkald, hvis det passer bedst til familiens ønsker og økonomiske forhold.
Sådanne løsninger kan være særligt relevante, hvis børnene har behov for likviditet, skal overtage en udlejningsejendom, en virksomhed eller andre værdifulde aktiver, hvor det er vigtigt, at mest muligt af formuen tilfalder næste generation. Har den ene af ægtefællerne særbarn, er løsningsmodellen også hyppigt forekommende.
Der findes otte forskellige former for kombinationssæreje, og valget af særejeform afhænger af familiens sammensætning, værdier og ønsker. Der findes ikke én løsning, som passer til alle.
Ved oprettelse af gavebrev, testamente eller ægtepagt bør man derfor altid overveje, om et almindeligt skilsmissesæreje er den ønskede løsning, eller om et kombinationssæreje bedre opfylder familiens mål.
Find den rette model til din familie
Marianne Bale, adv.(H) udtaler:
“Der findes mange forskellige modeller for kombinationssæreje, og den rigtige løsning afhænger altid af familiens konkrete situation. Når vi kender familiens sammensætning, økonomi og ønsker for fremtiden, kan vi skræddersy en løsning, der giver den ønskede beskyttelse – både ved skilsmisse og ved dødsfald.”
BALE Advokatfirma er specialiseret inden for familie- og arveretten. Har du spørgsmål om de forskellige særejeformer eller behov for rådgivning om, hvilken model der passer bedst til din familie og jeres økonomi, er du velkommen til at kontakte os på telefon 70 20 71 19.