Bopæl og samvær

Går man som forældre fra hinanden, vil kun den ene af parterne få status som bopælsforælder. Den anden forælder bliver samværsforælder. På trods af at forældremyndigheden kan deles af forældrene, er det således kun en forælder, der kan få status som bopælsforælder og denne retsstilling skaber jævnligt spild.

Hverdagsprægede beslutninger omkring valg af dagsinstitution, barnets bopæl mm. tilkommer bopælsforælderen. Derudover er det bopælsforælderen, der får udbetalt børne- og ungeydelsen, ligesom det er bopælsforælderen, der har mulighed for at søge forskellige tilskud, f.eks. i form af friplads i daginstitution.

Barnet skal opholde sig hos bopælsforælderen i minimum 7 dage ud af 14 dage. Samværsforælder kan således omvendt have samvær med barnet i maksimalt 7 dage ud af 14.
Kan forældrene ikke ved aftale nå frem til, hvor barnet skal have sin bopæl, kan sagen indbringes for statsforvaltningen, der vil forsøge at mægle mellem parterne. Statsforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i bopælssager og opnås der ikke en forligsmæssig løsning, skal sagen derfor oversendes til domstolene.

Når retten skal træffe afgørelse omkring bopælsspørgsmålet, så ligges der blandt andet vægt på, hvem af forældrene der er – og har været – barnets primære omsorgsperson. Den primære omsorgsperson kan være den, der har haft tiden til at læse godnathistorier for børnene, hente og bringe dem fra dagsinstitution, hygge med dem om eftermiddagen, putte dem om aftenen mm. Barnets egne oplevelser indgår med ret stor vægt i vurderingen og i forbindelse med retssagen er børn, der er 6 år eller ældre, til en samtale med en børnepsykolog, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, der gør, at barnet ikke kan/bør høres.

Vurderer dommeren ikke, at forældrenes forklaringer og børnepsykologens vurdering af samtalen med barnet giver et tilstrækkelig grundlag at træffe afgørelse på, kan der udmeldes en børnesagkyndig. Børnesagkyndige besøger forældrene i deres respektive hjem og forsøger mere indgående at afdække forholdene for barnet.

Afslutningsvis afsiges der dom omkring bopælsspørgsmålet. Dommen kan ankes til Landsretten.

Fastsættelsen af samværet for den forælder, der ikke fik tilkendt barnets bopæl, kan desværre ikke længere ske hos domstolene, og der skal derfor efter retssagen startes en ny sag hos statsforvaltningen. Dette kan føles meget omstændigt og vi appellerer jævnligt til, at forældrene forsøger at nå til enighed omkring samværet uden bistand fra myndighederne.

Erfaren man efter en tid, at de ordninger, som der er truffet afgørelse om, ikke fungerer for barnet, kan man ansøge om, at sagen startes på ny. Der er ikke tale om en blankocheck og der skal ret meget til, for at myndighederne vil ”genoptage” en sag. En tommelfingerregel er, at der skal være væsentlige forandrede forhold for barnet.

Har du brug for rådgivning eller vurdering af din sag vedrørende forældremyndighed, bopælen for dit barn eller regulering af samvær, er du velkommen til at kontakte os.

BALE Advokatfirma er medlem af Danske FAMILIEadvokater.