Der eksisterer mange misforståelser omkring begrebet forældremyndighed.
Nogle af dem forsøger vi at rydde af vejen her …
I Danmark etableres der per automatik fælles forældremyndighed, når man er gift og får barn sammen.
Er man ikke gift, etableres den fælles forældremyndighed først, når man som forældre udfylder en omsorgs- og ansvarserklæring. Ved udfyldelsen af omsorgs- og ansvarserklæringen tilkendegiver man at ville påtage sig forpligtelserne i relation til barnet.
Vi oplever jævnligt på kontoret at blive kontaktet af klienter, der ønsker, at deres tidligere samlever eller ægtefælle skal fratages forældremyndigheden over et fællesbarn.
Når vi får sådanne anmodninger, spørger vi indgående ind til, hvad vores klient ønsker at opnå ved at få forældremyndigheden alene. Ganske ofte får vi det svar, at fællesbarnet så ikke behøver at se den anden forælder eller at den anden forælder ved eneforældremyndighed ikke længere skal blande sig spørgsmål omkring fritidsaktiviteter, relationer til bedsteforældre og lignende.
Disse forhold reguleres imidlertid via bopæls- og samværsreglerne. Ikke forældremyndigheden.
Lidt unuanceret og forenklet kan man sige, at forældremyndigheden i dag primært vedrører de helt overordnede beslutninger omkring ens barn. De vigtigste af disse beslutninger er barnets religion, udstedelse af pas, valg af skole samt behovet for væsentlig medicinsk behandling.
Kan man ikke blive enige om disse ting og skader denne uenighed barnet, kan der være grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Er der ikke uenighed om de netop nævnte faktorer i barnets liv, kan der stadig forekomme situationer, hvor forældrene har så vanskeligt ved at gennemføre selv en beskeden kommunikation, at det kan være nødvendigt at ophæve den fælles forældremyndighed. Der stilles dog her strenge krav til, at uenighederne ikke bare skal være voldsomme for forældrene, men at uenighederne også skal opleves af barnet som noget, der skader dets tarv. Sagt med andre ord; – kan forældrene nøjes med at skændes i enerum eller på skrift og mærker barnet ikke synderlig meget hertil, så kan den fælles forældremyndighed ikke ophæves.
Samlet set må man ud fra gældende retspraksis konkludere, at der i dag skal forholdsvis meget til at fratage en forælder vedkommendes andel i forældremyndigheden.
Mister en forælder sin andel i forældremyndigheden over et fælles barn, så har dette den konsekvens, at forælderen ikke længere har adgang til løbende orientering fra institutioner, at forælderen er afskåret fra at blive indkaldt til møder på skolen, at der ikke længere er adgang til lægejournaler m.v.
Man har som biologisk forælder uden forældremyndighed alene ret til at henvende sig til en offentlig myndighed eller institution, som man ønsker oplysning fra og bede om en orientering omkring specifikke forhold relateret til barnet. Det afgøres herefter konkret fra gang til gang, om og hvordan en specifik information kan videregives.
Vigtigt er det dog at huske på, at forældremyndighed eller ej; – så har man ret til at se sit barn, medmindre denne ret er frataget én ved en resolution i statsforvaltningen.
Vores næste indlæg vil handle om bopælsretten og den forholdsvis store beslutningskompetence, der ligger hos bopælsforælder. Af den grund er det da også bopælsspørgsmålet, som langt de fleste tvister og retssager udspiller sig omkring.
Har I spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte os på tlf. 70 20 71 19 for en uddybning.