Forældre som har ophævet samlivet oplever ofte, at de ikke kan nå til enighed omkring børnenes bopæl. Når forældrene ikke kan blive enige, ender sagen for retten, som må træffe en afgørelse. Men hvad så bagefter, når en af parterne har vundet?
Heldigvis oplever flere af vores klienter at samarbejdet med den anden forælder forbedres , når sagen er afsluttet ved retten. Det kan der være flere forskellige grunde til; eksempelvis lægger en verserende sag ofte et vist pres på sagens parter, der under sagsforløbet hver i sær let kommer til at bruge uforholdsmæssigt meget tid og energi på at fremstå på den bedst tænkelige måde og samtidigt fremstille den anden forælder på en knap så positiv måde.
Når samarbejdet efter rettens afslutning af sagen fungerer (nogenlunde) optimalt igen, sker det i ny og næ, at forældrene ønsker en anden løsning end den, retten kom frem til. Og der er intet i vejen for at forældrene aftaler, hvad der fremadrettet konkret skal gælde for dem; – heller ikke selvom denne aftale måske er stik modsat rettens afgørelse.
Bliver forældrene senere hen igen uenige om forholdene, kan der dog opstå et meget vigtigt spørgsmål: hvad gælder nu? Rettens afgørelse eller forældrenes indbyrdes aftale?
Vestre Landsret har for nyligt taget stilling til netop dét spørgsmål. Helt konkret drejede det sig om, at retten tidligere, i 2011, havde truffet afgørelse om, at parternes fællesbarn skulle have bopæl hos far og almindeligt samvær med mor. Umiddelbart efter dommens afsigelse valgte forældrene imidlertid, at barnet i stedet skulle have bopæl hos mor og almindeligt samvær med far – altså det modsatte af rettens afgørelse. Tre år senere, i 2014, formodentlig på grund af en uenighed mellem forældrene, indbragte far en ny sag for fogedretten, med påstand om at retten nu skulle tvangsfuldbyrde dommen fra 2011, således at barnet skulle have bopæl hos far. Sagen blev afvist af fogedretten, der mente, at parterne ved aftale havde fraveget dommen, og at deres aftale vægtede højere end rettens afgørelse tre år tidligere.
Hvis man som forældre efter rettens afgørelse vælger at aftale noget andet, vil denne aftale altså i følge Vestre Landsret være gældende. Ønsker den ene forælder senere – af den ene eller den anden grund – at falde tilbage på rettens afgørelse, må der derfor startes en ny sag ved Statsforvaltningen og senere ved byretten. Det er i den forbindelse vigtigt at huske på, at en ændring kun kan foretages, hvis der vurderes at være væsentlige forandringer i de faktiske forhold og at en ændring vil være det bedste for barnet.